Crosstraineren er den ultimative genoptræningsmaskine

Mange mennesker er desværre så uheldige at blive ramt af en eller anden form for skade i deres liv, der kræver, at de skal i genoptræning. Sådanne skader kan være forårsaget af mange forskellige ting, for eksempel kan det være en arbejdsskade eller en sportsskade. Efter en skade er genoptræning vigtigt for at opnå samme funktionsniveau og bevægelighed, som man havde førhen, eller for at opnå den bedst mulige funktionsevne man kan efter skaden. Her kan gode genoptræningsmaskiner som crosstraineren være den helt rette hjælp.

Kom godt i gang med genoptræningen

Genoptræning skal først og fremmest hjælpe til at genvinde bevægeligheden i leddene. Dog genoptræner man også for at øge sin styrke og udholdenhed i sener og muskler samt forbedre sin kondition. Inden man går i gang med sin genoptræning, er det vigtigt, at man er klar over, hvordan man træner rigtigt for ikke at forværre skaden.

Generelle råd til genoptræning er, at man altid skal huske at varme op inden træningen, således at man aktiverer muskelgrupperne, for at forbedre kroppen på den kommende aktivitet. Desuden er det vigtigt at køle ned efter endt træning ved langsomt at gå ned i tempo. Desuden er udstrækning også nødvendigt, da det hjælper med at øge bevægeligheden i musklerne og leddene, og forebygger ømme muskler dagene efter træningen.

Crosstraineren er den perfekte genoptræningsmaskine

Crosstraineren er for længe siden blevet fast inventar i stort set alle fitnesscentre verden over og med rigtig god grund. Det er en helt fantastisk kredsløbsmaskine til træning af hele kroppen. Crosstraineren er en blanding af et løbebånd, en konditionscykel og en stepmaskine, og derforuden gør den det også muligt at få overkroppen i bevægelse under træningen.

Ved træning på crosstraineren bliver kroppens store muskelgrupper aktiverede, herunder både arme, ben og coren. Desuden er det muligt at justere crosstraineren, således at modstanden øges hvorved intensiteten af træningen forhøjes. Der findes også crosstrainers med digitalt display, hvor det er muligt at vælge forskellige programmer, sådan at den selv ændrer indstillingerne undervejs i træningen, og man derved kan fokusere på sine bevægelser.

Grunden til at crosstraineren er den perfekte maskine til genoptræningen, er, at den ikke giver nogle stød op gennem leddene, da fødderne hele tiden hviler på pedalerne. Derved bliver belastningen på senerne og leddene i kroppen minimeret. Maskinen bevæger sig også i en elliptisk bevægebane, så der er ingen bevægelser fra side til side under træningen, hvilket er ideelt til folk med skader.

Inddrag crosstraineren i dit genoptræningsprogram

Et genoptræningsprogram indeholder oftest mange forskellige bevægelser og træningsforme, der er sammensat alt efter hvilken skade, der er tale om. Herunder er der ofte blandt andet smidighedsøvelser, og det er stadig yderst vigtigt, at man fortsat laver disse øvelser under sin genoptræning.

Crosstraineren kan dog med stor fordel inddrages i genoptræningsprogrammet, da den både fungerer som konditionstræning, samtidig med at man træner bevægelighed samt de store muskelgrupper, og får pulsen op. Man kan derfor anvende crosstraineren en eller to gange om ugen i forbindelse med sin genoptræning, når man alligevel befinder sig i fitnesscenteret. Er man ikke medlem af et fitnesscenter, kan man faktisk også finde crosstrainers til salg i mange af de store varehuse samt på nettet. Sådan kan man nemt flytte genoptræningen hjem i stuen.

 

 

Skriv et svar