Site Loader

En vægtvest er en vest af tungt materiale, som man nemt kan have på. Den kan fås i forskellige designs, så der er én for alle typer mennesker. Pointen er, at man skal have på samtidig med, at man træner for at gøre træningen hårdere. Derfor har den små lommer, hvor man kan tage vægt i – det kan for eksempel være stålstænger. Man bestemmer altså selv, hvor meget vesten skal veje og hvor hård træningen skal være. Måske det er svært lige umiddelbart at se, hvad den er godt for – her kommer derfor de største fordele.

Den øger din udholdenhed og styrke

Generelt vil en vægtvest øge ens udholdenhed og styrke. Det er fordi, den ekstra vægt øger intensiteten af træningen. Det fører selvfølgelig til, at man forbrænder flere kalorier – og det er hvad rigtig mange mennesker søger. Ved at forbrænde en masse kalorier, taber man fedt og begynder at danne muskler. Men en vægtvest har mange flere, mere komplekse fordele end bare at få folk til at tabe sig.

Brug vægtvesten til at bekæmpe sygdomme. Den kan naturligvis ikke bekæmpe sygdomme som sådan efter en enkelt træning, men den kan være med til at forhindre mange hjertekar sygdomme. Kardiovaskulær/aerob træning er en trænings type, hvor man får en rigtig høj puls. Det kan for eksempel være løb, cykling og svømning. I forvejen er denne træningsform rigtig god, hvis man har problemer med hjertet, da man forbedrer netop hjertet og lungernes iltfordeling. Hvis man vælger at supplere denne slags træning med en vægtvest, har det kun en endnu bedre virkning. Den ekstra modstand er med til at presse en endnu mere end, hvis man bare løber med sin egen kropsvægt. Man forbedrer altså både sit iltoptag, sin kalorieforbrænding og sin styrke og udholdenhed ekstra meget.

Vægtvesten kan bruges af alle til alle slags sport

Som kort beskrevet ovenfor kan vesten bruges til en masse aerob træning. Det kunne for eksempel være step, hoppe øvelser, cykling eller crossfit. Der findes efterhånden ikke særlig mange sportsgrene, hvor man ikke kan bruge en vægtvest. Så det er kun fantasien, der sætter grænser. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke sætter sig selv i nogle farlige situationer. Det kan for eksempel hurtigt blive hårdt at svømme, hvis man svømmer med 7 kg ekstra kropsvægt. Tænk dig derfor godt om før, at du begiver dig ud i nye situationer – især hvis du gør det alene.

En vægtvest kan dog også bruges til styrketræning. Så er det ikke nødvendigvis én bestemt øvelse, men noget som man har på under hele træningen. Det er klart, at den ekstra vægt vil gøre styrketræning meget hårdere. Derfor skal man måske også være opmærksom på, at ens træning ikke bliver mindre effektiv af den ekstra vægt, hvis man ubevidst arbejder med mindre vægt end, man plejer.

En stor fordel er, at vægtvesten kan bruges af alle mennesker. De fås i forskellige designs og stile, så man kan nemt finde en, som passer. Derudover bestemmer man selv vægten, så langt de fleste kan finde en vægt, som passer godt til dem.

24run

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *