Optag dine strabadser til Nordic Race og Dirty Trail

I de par år Nordic Race har eksisteret har eventet bredt sig ud fra blot et event i København til nu snart at have et tocifret antal events over hele landet.

Det er især videoer og de sociale medier, der har løftet eventet ud over rampen og ind i mainstream dansk kultur. Det samme gælder for det Silkeborg-baserede løb Dirty Trail, der også har været dygtige til at benytte de sociale medier til at komme længere ud.

Vil du også være en af dem, der lægger fede videoer op på YouTube efter turen – så dine kolleger og venner kan se, hvad de gik glip af forrest i feltet?

Her får du en hurtig guide til samme.

GoPro-kamera

Det foretrukne angrebskamera for mange løbere er GoPro Hero. Det er et småt kamera, du med en strap (se tilbehør her) kan spænde om livet og løbe med. Det er mindre egnet, hvis du også skal kravle, da du da risikerer, at skærmen bliver fedtet til i mudder.

Kameraet kommer til dig at stå dig i cirka 4.000 kroner med det ndøvendige tilbehør – herunder et dyrt SD-kort og nogle mounts, så du kan bruge kameraet både til løb, på cykel og så videre.

Windows Movie Maker

Når du så har optaget et fedt løb, du gerne vil dele med omverdenen, skal du have fat i Windows Movie Maker.

Det er gratis til din Windows-computer.

Hvis du bruger Mac kan det indbyggede videoredigeringsprogram fint bruges. Husk at eksportere i et YouTube-venligt format som fx .mov eller endnu bedre .mp4. Netop .mp4-formatet kan ædes af de fleste afspillere. YouTube omdanner til sit eget specielle HTML5-baserede format, når først du oploader.

Præmier for at dele

nordic race

Tit giver de forskellige løb som Nordic Race og Dirty Trail specielle præmier for, at de deler øjeblikke fra løbene med videoer på de sociale medier. Det kræver ofte ’blot’, at du bruger et hashtag specielt udvikelt til dagen. Husk at holde øje med dette, så du kan være heldig at vinde præmier for det arbejde, du alligevel havde tænkt dig at lægge.

Skriv et svar