Sådan bliver du strandløve eller -løvinde over vinteren!

Hvem vil ikke gerne se skarp ud i et par badebukser eller en bikini? Hvorfor så ikke bruge de mange måneder hvor vi går og dækker os til på at træne din krop op til sommeren? Vi giver dig her de bedste og mest effektive råd til at komme i god form hen over vinteren.

Ingen stress.

Første gode punkt ved at komme i form hen over efteråret og vinteren er, at du ikke skal stresse dig selv og din krop med sultekure og træningsvanvid, for at forsøge og smide de forbande 5 kilo på et par uger. Hvis du derimod er stabil med din træning og kost gennem efterår og vinter, for du både et bedre resultat og god oplevelse ud af det.

Kom godt i gang: vær realistisk!

Det første du skal gøre er, at lægge et godt program. Når du tænker dit program, er der mange faktorer du bør overveje nøje. Først og fremmest skal dit program være realistisk. Det hjælper ikke noget at tænke 3 timers træning ind hver dag, hvis man måske ikke er vant til at træne hver dag eller har et krævende job – man bliver både træt for hurtigt, både fysisk og mentalt.

Få hjælp!

Ikke til din træning – det er dig der skal gøre arbejdet! Men få gerne hjælp til at bygge dit program rigtigt op. Det kan godt være dit udgangspunkt for et godt træningsprogram er super, men på dette punkt er det en god ide at få professionelle folk ind over alligevel. Der findes mange professionelle pakkeløsninger til et godt træningsprogram, som med garanti vil optimere din træning og sende brøl efter dig på stranden til sommer.

Undgå væltedukken.

Sidste skridt på vejen er at finde ud af hvilke områder på din krop, du gerne vil satse på. Her er det vigtigt at pointere – lad være med at satse på udelukkende at træne en muskelgruppe ad gangen. Tendensen er desværre, at mange fyre gerne vil være så store som muligt, typisk på armene. Det er simpelthen så ucharmerende at se på fyre med kæmpe arme og tændstikben – de minder mest af alt om de ’væltedukker’ man havde som barn. Træn derfor hele kroppen, inklusive de små og inderste muskelgrupper. Det giver både et harmonisk udseende og er godt for balancen i hele kroppen.

Sommer, sommer og sol!

Den var her lige før, og der er så forfærdelig lang tid til igen allerede. Dette kan du dog bruge til din fordel! Se det som en kæmpe motivationsfaktor, at der er lang tid til. Du skal ikke skynde dig og kan overraske alle med din smækre sommerkrop, som du kan udvikle på under vinterens store trøjer. Derudover er Danmark smuk på alle årstider – og efteråret og vinteren er perfekt til en løbetur. Hvad venter du på?

Skriv et svar