Hvad er et 24 timers løb?
Selvom det måske lyder rimelig enkelt, så kan det godt lede til lidt undren når man taler om 24 timers løb. Fordi ingen kan vel løbe så længe uden at holde pause? Det er som udgangspunkt også rigtigt, men med strategiske pauser og den rette løbetræning, er det løb på 24 timer muligt. Det får en masse kilometer i benene, og er en god test og træning i udholdenhed og langdistanceløb.
Løb for livet – Hvad er et 24 timers løb?
I bund og grund er et 24 timers løb, et løb hvor man sætter sin udholdenhed på prøve og presser sig selv så meget man kan. Naturligvis må man gå og holde pauser under vejs, til både at spise og drikke. Men målet er at nå så mange kilometer som overhovedet muligt, ved at holde en stabil fart gennem hele løbet. Det er naturligvis vigtigt at man ikke starter for hårdt ud, et løb på denne længder, kræver en stabil fart og ikke nødvendigvis en høj fart. Det smukke ved 24 timers løb er at de ofte er en del af velgørenhedsarrangementer, hvor man samler ind til bedre forhold for udsatte befolkningsgrupper – derfor kaldes det et løb for livet.
Hvem kan løbe et 24 timers løb?
Som udgangspunkt kan alle med den rette løbetræning løbe denne type løb. Men som med så megen anden træning, kræver det at man giver sig selv tid til at træne op. En uerfaren løber, der bare går i gang med et sådan løb, risikerer at få alvorlige led og muskel smerter og skader, og det er aldrig sjov. Det er derfor vigtigt at man forinden løbet, træner op gennem distancetræning, enten i naturen eller på et løbebånd. På den måde styrkes musklerne, hjerte og en udholdenhed bliver større. Særligt udholdenhed er vigtigt hvis man vil kunne løbe så langt som muligt.
Nyd den smukke natur
Udover at tjene ind til et godt formål gennem løb for livet, får man også en ekstraordinær mulighed for at nyde naturen gennem hele dagen. Man kan se og mærke den smukke natur, i dagslys og nattelys og komme helt tæt på alt hvad naturen har at byde på. Der er generelt bare noget sjovere og noget smukkere i at løbe, når man benytter sig af det fri, i stedet for at træske rundt på et løbebånd. Det give plads til at kunne tænke og slappe imens man hviler i sig selv. Samtidig er løb også en af de bedst typer cardio man overhovedet kan træne, og giver en sund og frisk krop. Så man kan med god samvittighed træne sig op til løb for livet, og vide at man gør en forskel, samtidig med at man styrker sin krop og får et bedre helbred. Også børnene kan deltage, enten ved at gå eller ved at få hyppige pauser. Dette er en god måde at lære at motion kan være sjovt.